Elevskolen råder over 9 dejlige ponyer og heste og forskellige størrelser.

Mellie – 145 cm

Mellie hedder faktisk Miss Melbourne. Vi har haft hende siden sommeren 2017. Hun er en rigtig sød pony, der især er god i dressur med letøvede og øvede ryttere. Hun kan også springe.

Hun har gode gangarter – især galop!

Hun er en dame med sine egne meninger, men hun er heldigvis også noget så flink.

Mellie er en kåret new forest-hoppe.

 

Prop – 145 cm

Prop er den ene del af makkerparret ”Prop og Bertha,” hvor Bertha nu er solgt.

Prop er en sød og glad pony, der både kan bruges til begyndere og øvede. Til begyndere er han meget rolig og den perfekte begynderpony, men samtidig er han fremadgående og god til dressur med en mere øvet rytter.

Han er også rigtig god til at springe, så han er en højtelsket pony her på SIR!

 

 

Jemeela – 135 cm

Jemeela er elevskolens friske pony. Hun er altid i godt humør, er god til dressur og helt super til at springe! I spring skal det helst være højt og gå hurtigt.

I dressur er hun mere rolig, men hun kan dog godt lide en god, hurtig galop.

Hun kan godt se lidt sur ud i boksen, men hun elsker opmærksomhed og at blive kløet på halsen.

Jemeela er en blanding mellem welsh og new forest.

 

 

Apollo – 145 cm

Apollo er altid staldens mest beskidte pony! Med sin helt hvide pels og sin forkærlighed for mudder, forstår man det jo godt. Men bag det beskidte ydre gemmer der sig et hjerte af guld.

Apollo elsker at blive hygget med i stalden, og så er han rigtig sød at ride på.

Alle kan ride på ham, når først de har fundet hans ”knapper”. Apollo kan også springe, men er ikke så trænet i det.

 

 

Ronaldo – 145 cm

Ronaldo er en rigtig gadedreng. Han har glimt i øjet og vinder hurtigt sin rytters hjerte.

Han er sød og flink at ride på, men han kan også godt lide, hvis der er lidt gang i gaden.

Ronaldo kan rides af både begyndere, letøvede og øvede ryttere, og han kan også godt springe.

Vi har haft Ronaldo siden han var tre år, så han er en rutineret rideskolepony.

Ronaldo er en blanding mellem fjordhest og knapstrupper.

 

 

 

Miss Maxie – 145 cm

Miss Maxie er tidligere springpony og har sprunget LA, ligesom hun også har gået LA i dressur.

Hun er den sødeste og roligste pony, man kan forestille sig. Hun er meget nem at ride, og derfor er hun også mange børns favoritpony.

Både nybegyndere og øvede kan ride hende, ligesom børn helt ned til tre år har redet hende!

Miss Maxie er af racen welsh.

 

Pelle - 130cm

Pelle ved, han er lækker og han ser altid godt ud på billeder (også når han er beskidt) 

Han kan være en ballademager, men man kan kun tilgive ham, fordi han er så sød. 

Man skal være lidt øvet for at kunne ride ham, men han er altid klar på at give en god ridetime. 

 

Martinique (Skræplunds Martinique Delight): 150 cm

Martinique er en sød, men også lidt frisk lille hest. Han har ikke prøvet så meget endnu, men han tager de fleste ting i stiv arm. Han kræver en lidt mere øvet rytter, som han så vil gøre alt for at give en god ridetur. Martinique vil langsomt blive indsluset på elevholdene efterhånden, som han bliver klar til nye ryttere. Martinique står i stald 5.

 

 

Honey (Milch and Honey): 130 cm

Honey er en sød lille broget (2 farvet) pony. Hun kan til tider være lidt stædig, men giver oftest en god ridetur. Hun elsker at være sammen med hendes yndlings ponyveninde Mariel og kan god blive lidt ked af det, hvis Mariel forlader stalden uden hende. Det går dog hurtig over og på ridebanen kan de sagtens gå hver for sig. Honey står i stald 3

 

 

 

Mariel (Bæklunds Mariel): 138 cm

Mariel er en ældre sød og frisk pony. Hun er rigtig god til nybegyndere, da hun er nem at sætte i gang og også stoppe igen. Hun kan godt blive lidt ekstra frisk, når hun ser et lille spring. Det syntes hun er sjovt (bare det ikke er for højt). Mariels bedste ponyveninder er Honey og Jemeela. Mariel står i stald 3